Den ellevte time

Share Button

Den ellevte time

På Johannes Jørgensen’s og Helena Klein’s 5 års bryllupsdag, skrev Johannes dette digt til sin kone.

Du kom da solen var nede
og mørket faldt på,
men uden frygt var du rede
til med mig at gå.
Du vidste ikke
hvor vejen jeg vandred gik hen.
Du vidste blot at nu ville
du være min ven.

Du fandt din plads ved det vindu’
hvor isblomster gror.
Jeg sad der engang alene,-
nu sad vi der to.
Og tændtes der stjerner på himlen,
så fandt du frem
af hele den lysende vrimmel,
den over mit hjem.

Og er det den ellevte time
vi nu hører slå?
Så ved jeg at til det sidste
vil med mig du gå.