Foredrag

Share Button

Koncert/foredrag:

Johannes Jørgensen (1866-1956)

“Et løft af Johannes Jørgensen ind i en ny tid”

Koncert/foredrag - Johannes Jørgensen (1866-1956)

Et musikalsk møde med digteren Johannes Jørgensen. (1866-1956)
Een af Danmarks store digtere som desværre aldrig fik den position som hans litterære format gjorde ham fortjent til. Alligevel blev han den danske forfatter der, – næst efter H.C. Andersen, har fået sine værker udgivet på flest sprog. (20-22 sprog)

Hvorfor blev han denne fremmede fugl i reden?  Hvorfor måtte han leve i selvvalgt eksil fra Danmark i henved 40 år?     Dette giver koncert/foredraget  svarene på.

Mit foredrag kommer omkring Johannes Jørgensens ejendommelige liv. Jeg har skrevet musik til 10 af hans digte som jeg spiller og synger gennem foredraget. Jeg medbringer en PowerPoint visning, som understøtter fortællingen.

Digtene som jeg har skrevet musik til er optaget på forskellige foredragssteder og kan lyttes og ses her efterfølgende som YouTube videoer.

  1. Walpurgisnat
  2. Ahasverus
  3. Sommernat
  4. Bekendelse
  5. Allesjælesnat
  6. Stjernenat
  7. Vinterskumring
  8. Hvi brænder
  9. Imellem nattens stjerner (Fr. Moe)
  10. Den ellevte time
  11. At tro

Arrangementet varer 1½  time.

.  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .  .

1     Walpurgisnat     Stege sognegaard

Navnet henfører til den engelske nonne Walpurga. På dansk kender vi aftenen som “Valborgsaften”. Aftenen før 1 maj. – Sagnet fortæller at på denne aften havde underverdenens kræfter størst chance for at forføre de levende. Det er aftenen hvor heksene drager til Bloksbjerg i Tyskland og hvor det løsslupne liv leves. – Derfor tændte man bål om aftenen for at holde disse kræfter fra livet. – Nu er skikken ikke meget mere i brug, men er afløst af “Sankt Hans aften”.

…………………………………………………………………………………………………………..

2     Ahasverus     Grenaa sognegaard

“Legenden om den jødiske skomager”,- som vandrer hvileløst rundt indtil Jesu genkomst, fordi han nægtede Jesus hvile på vej til korsfæstelsen på Golgata.

……………………………………………………………………………………………………………

3     Sommernat     Landet sognegaard,  Lolland

Trykt første gang i Københavns Børstidende i 1889. – genoptrykt i “Stemninger” i 1892.

……………………………………………………………………………………………………………..

4     Bekendelse     Fausing kirke (Djursland)

Johannes Jørgensen forlader det “panteistiske livssyn” og bevæger sig ind i det “symbolistiske”

…………………………………………………………………………………………………………….

5     Allesjælesnat    Birgitta klosteret, Mariager

Aftenen hvor man mindes de døde. – Bruges også i den danske folkekirke. Man mindes de sognebørn som er døde i årets løb, og læser evt. navnene op.  – Første søndag i november.

………………………………………………………………………………………………………………

6     Stjernenat     Sortebrødrehus, Viborg

En trist Johannes Jørgensen op til konverteringen til katolik. – Tænker at han nu er i gang med at brænde alle broer bag sig.

………………………………………………………………………………………………………………..

7     Vinterskumring    Viborg Domkirke’s sognegård

Et eksempel på Johannes Jørgensen’s sanselige behandling af sproget hvor naturbeskrivelser fortættes med velvalgte ord.

………………………………………………………………………………………………………………

Hvi Brænder     Egen sognegaard (Als)

Ungdomsårene i København, hvor Johannes Jørgensen følte sig frisat fra alle moralske normer, forfølger ham. – “Kvinden med det sorte blik og den blussende blodrøde mund” spøger i hans “tankes højtløftede hus”

…………………………………………………………………………………………………………….

9     Imellem nattens stjerner     Hurup kirkecenter (Thy)

Om den aller første pilgrimsrejse. – Det er også et billede på Johannes Jørgensens egen indre pilgrimsrejse, med alle de sten på vejen før han selv kunne finde sit hjem.

………………………………………………………………………………………………………………

10     Den ellevte time     Sankt Mikkels sognegaard, Slagelse

På sin 5 års bryllupsdag “2 september 1942”  (76 år) skriver han et digt til sin kone Helena Klein

……………………………………………………………………………………………………………..

11     At tro    Kristkirken, Kolding

………………………………………………………………………………………….

Koncert/foredraget afsluttes med salmen:

Herre, se til mig i nat   (Sten Kaalø & Jens Stage)

Toksværd sognegaard