Stjernenat

Share Button

Stjernenat

Stjernenat - Johannes Jørgensen  

Johannes Jørgensen (1866-1956)

Stjernenat

Tiden før konverteringen til katolilicismen. Johannes Jørgensen var usikker på hvad der ville møde ham derefter. Ville han være en helt anden? Han er i gang med at brænde sine broer tilbage til det gamle liv.

 

 

Jeg vandrer stille i den mørke have,
og som en hjemlig kendt, fortrolig egn.
Jeg ser imellem dunkle træer og tage
de korte nætters kendte himmeltegn.

Ak, ofte har jeg ensomt gået her
i svundne ynglingssomres længselsnætter
og stirret mellem disse mørke træer
mod denne himmel – stjernegroede sletter.

Her drømte jeg en tidlig lykkedrøm;
det samme savn mig nu i natten møder.
Ensformig evig ruller livets strøm;
år avler år, som bølge bølge føder.

Jeg ser de blege stjerner langsomt slukkes
som festblus i det sølvgrå sommergry,
og dybt i morgenrødens blodbad dukkes
de sidste lys i nattens tavse by.

Jeg mindes, medens sommerdagen gryer,
de år, som under denne himmel døde.
Med angst ser jeg, hvor livet fra mig flyer,
og foran lyser ingen morgenrøde.