Vinterskumring

Share Button

Vinterskumring

Vinterskumring - Johannes Jørgensen  

Johannes Jørgensen (1866-1956)

Vinterskumring

Fra digtsamlingen “Bekendelse” 1894

Jeg ser, hvor himlen blåner bag min rude.
En regngrå dag i skumring blomstrer bort.
Violblå løfter himlen sig derude
en kæmpeblomst, hvis voksetid er kort.

Himmelviolens violette blade
i skyer falmer hen, og dør.
Der klager i den skumringsfyldte gade
en violin bag aftnens tågeslør.

Den klager skælvende og tungt og længe sin ensomhed,
mens mørket falder på.
Og som en klang for øjets nervestrenge
langt borte tændes lys i aftnens blå.

Et fjernt og ensomt lys som guld der glødes,
mens skumringshimlens troldviol går under
Et lys hvis sort med violinen mødes
som blod af tvende våndefulde vunder.