Ahasverus
Johannes Jørgensen (1866-1956)
Ahasverus
Tekst: Johannes Jørgensen Musik: Jens Stage
Fra “Stemninger” 1894. Legenden om “Den jødiske skomager”. Det fortælles at han må vandre hvileløst rundt på jorden indtil Jesu genkomst, fordi han nægtede at give Jesus vand da han gik forbi ham på vej mod sin korsfæstelse på Golgata.
Stille lider sommernatten
og det hvide stjernesand
rinder bort, mens dagen ulmer
langs med nattehimlens rand.
Aftensrødens glemte dagglød
ulmer dybt i nattens grund –
som en sidste vinrest gløder
i en bleggrøn Rømers bund.
Ene vandrer jeg ad vejen,
syg, med sår af torn og tjørn –
ak, hvad ville mine tanker
mellem dagens stærke børn!
Jeg var fattig, jeg var fremmed,
uden venner, uden ry,
alle døre fandt jeg stængt for
nattens barn i dagens by.
Og den gamle Ahasverus
greb påny sin vandringsstav,
vandred ene ud i natten –
Dagens stue var for lav.
Vandrer nu, mens dagen ulmer
halvkvalt dybt i nattens grund
som en gylden vinrest gløder
i en bleggrøn Rømers bund.
Fra koncert-foredraget:
“Et løft af Johannes Jørgensen ind i en ny tid”
Johannes Jørgensen var en dansk forfatter. Som knap 16-årig rejste han fra fødebyen Svendborg til København for at blive student og læse videre. I 1888 opgav han dog studierne og levede resten af livet som rejsende journalist og forfatter.
I årene 1915-1953 boede Johannes Jørgensen i Assisi i Italien – dog undtaget et ophold i Sverige og Danmark 1939-1946. Fra 1953 til 1956 boede han i Svendborg i det barndomshjem, kommunen havde købt ham som æresbolig.
Fra ganske ung var Johannes Jørgensen en flittig læser, hvis indre og ydre oplevelser tog farve af hans læsning. Han var samtidig en utrættelig dagbogsskriver, der ved sin død efterlod sig ca. 1100 små hæfter med minutiøse (og monotone) iagttagelser af sig selv og af naturen.
Johannes Jørgensen – lyrik og prosa
Er Johannes Jørgensens lyrik tit senromantisk og traditionel i tonen, står hans tidlige prosa, med et væld af præcist sansede detaljer uden centralperspektiv, på højde med tidens kunstneriske impressionisme og videnskabelige interesse for underbevidste og dulgte kræfter i sjælen.
Symbolisme
Titelbladet til de første seks numre af Taarnet (1893) skyldes maleren Mogens Ballin. Redaktøren, Johannes Jørgensen, hentede tårnsymbolet dels hos J.-K. Huysmans, som han skrev et essay om, og i hvis roman Là-Bas (1891) hovedpersonerne fører samtaler om kunst og religion i et klokketårn, dels fra tårnværelset i sin lejlighed på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Kastanievej på Frederiksberg.
Et symbolistisk program bygget på en forvisning om, at verden bag tingenes tilsyneladende ligegyldighed er dyb og meningsfyldt, offentliggjorde Johannes Jørgensen i sit tidsskrift Taarnet (1893-94).
Det moderne gennembrud
En ukærlig pamflet mod Stuckenberg, Livsløgn og Livssandhed (1896), kasserede det moderne gennembruds individuelle lykkebegreb, hvortil Essays (1906) sluttede sig med påvisning af en litterær tendens i modsat retning af Georg Brandes’ hovedstrømninger.
Selvbiografien Mit Livs Legende
I selvbiografien Mit Livs Legende (bd. 1-6, 1916-19; bd. 7, 1928; 2. fork. udg. 1-2, 1949) angiver Johannes Jørgensen sine medfødte grundtræk: længsel efter det svundne, trang til erkendelse af sandhed og forkærlighed for oprør og normbrud. Faust og Ahasverus er hans foretrukne kulturtyper, indtil han vælger at underkaste sig en absolut autoritet bliver kristen.
Kontakt:
E-mail: mail@jensstage.dk
Telefon: 31513842
Adresse: Hvalpsundvej 119 9220 Aalborg Ø.