Johannes Jørgensen var en dansk forfatter. Som knap 16-årig rejste han fra fødebyen Svendborg til København for at blive student og læse videre. I 1888 opgav han dog studierne og levede resten af livet som rejsende journalist og forfatter.

I årene 1915-1953 boede Johannes Jørgensen i Assisi i Italien – dog undtaget et ophold i Sverige og Danmark 1939-1946. Fra 1953 til 1956 boede han i Svendborg i det barndomshjem, kommunen havde købt ham som æresbolig.

Fra ganske ung var Johannes Jørgensen en flittig læser, hvis indre og ydre oplevelser tog farve af hans læsning. Han var samtidig en utrættelig dagbogsskriver, der ved sin død efterlod sig ca. 1100 små hæfter med minutiøse (og monotone) iagttagelser af sig selv og af naturen.