Vinterskumring
Johannes Jørgensen (1866-1956)
Vinterskumring
Tekst: Johannes Jørgensen Musik: Jens Stage
Fra digtsamlingen “Bekendelse” 1894
Jeg ser, hvor himlen blåner bag min rude.
En regngrå dag i skumring blomstrer bort.
Violblå løfter himlen sig derude
en kæmpeblomst, hvis voksetid er kort.
Himmelviolens violette blade
i skyer falmer hen, og dør.
Der klager i den skumringsfyldte gade
en violin bag aftnens tågeslør.
Den klager skælvende og tungt og længe sin ensomhed,
mens mørket falder på.
Og som en klang for øjets nervestrenge
langt borte tændes lys i aftnens blå.
Et fjernt og ensomt lys som guld der glødes,
mens skumringshimlens troldviol går under
Et lys hvis sort med violinen mødes
som blod af tvende våndefulde vunder.
……………………………………………………………………………………….
Kirkekoncert
Johannes Jørgensen var en dansk forfatter. Som knap 16-årig rejste han fra fødebyen Svendborg til København for at blive student og læse videre. I 1888 opgav han dog studierne og levede resten af livet som rejsende journalist og forfatter.
I årene 1915-1953 boede Johannes Jørgensen i Assisi i Italien – dog undtaget et ophold i Sverige og Danmark 1939-1946. Fra 1953 til 1956 boede han i Svendborg i det barndomshjem, kommunen havde købt ham som æresbolig.
Fra ganske ung var Johannes Jørgensen en flittig læser, hvis indre og ydre oplevelser tog farve af hans læsning. Han var samtidig en utrættelig dagbogsskriver, der ved sin død efterlod sig ca. 1100 små hæfter med minutiøse (og monotone) iagttagelser af sig selv og af naturen.
Johannes Jørgensen – lyrik og prosa
Er Johannes Jørgensens lyrik tit senromantisk og traditionel i tonen, står hans tidlige prosa, med et væld af præcist sansede detaljer uden centralperspektiv, på højde med tidens kunstneriske impressionisme og videnskabelige interesse for underbevidste og dulgte kræfter i sjælen.
Symbolisme
Titelbladet til de første seks numre af Taarnet (1893) skyldes maleren Mogens Ballin. Redaktøren, Johannes Jørgensen, hentede tårnsymbolet dels hos J.-K. Huysmans, som han skrev et essay om, og i hvis roman Là-Bas (1891) hovedpersonerne fører samtaler om kunst og religion i et klokketårn, dels fra tårnværelset i sin lejlighed på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Kastanievej på Frederiksberg.
Et symbolistisk program bygget på en forvisning om, at verden bag tingenes tilsyneladende ligegyldighed er dyb og meningsfyldt, offentliggjorde Johannes Jørgensen i sit tidsskrift Taarnet (1893-94).
Det moderne gennembrud
En ukærlig pamflet mod Stuckenberg, Livsløgn og Livssandhed (1896), kasserede det moderne gennembruds individuelle lykkebegreb, hvortil Essays (1906) sluttede sig med påvisning af en litterær tendens i modsat retning af Georg Brandes’ hovedstrømninger.
Selvbiografien Mit Livs Legende
I selvbiografien Mit Livs Legende (bd. 1-6, 1916-19; bd. 7, 1928; 2. fork. udg. 1-2, 1949) angiver Johannes Jørgensen sine medfødte grundtræk: længsel efter det svundne, trang til erkendelse af sandhed og forkærlighed for oprør og normbrud. Faust og Ahasverus er hans foretrukne kulturtyper, indtil han vælger at underkaste sig en absolut autoritet bliver kristen.
Kontakt:
E-mail: mail@jensstage.dk
Telefon: 31513842
Adresse: Hvalpsundvej 119 9220 Aalborg Ø.