Walpurgisnat
Johannes Jørgensen (1866-1956)
Walpurgisnat
Tekst: Johannes Jørgensen Musik: Jens Stage
Opr. opkaldt efter engelsk nonne “Walpurga”, som levede i 900 tallet. Dagen er nok mere kendt som “Valborgsaften”. Sagnet fortæller at det er den dag på året hvor heksene flyver til Bloksbjerg og åndeverden arbejder aller stærkest denne dag på at forføre mennesker ind i “løssluppenhed”. Derfor tændte man bål om aftenen for at holde ånderne fra sig. Nu er denne skik mere blevet adopteret af “Sankt Hans aften”
Walpurgisnat walpurgisnat!
Nu flyver uglen ud fra krat,
og frø i damme kvækker.
Der står af dag et glasgrønt skær
bag jordens sorte rand af træer,
af huse, hegn og hækker.
Walpurgisnat, walpurgisnat!
O Gud, hvor er det med mig fat?
Mit blod i brystet brænder.
Der stryger mig forbi et syn –
Så rød en mund, så rene bryn,
så smalle, bløde hænder. . .
Der spilles i den klare kvæld,
det lokker for min bange sjæl –
Hør, violinen græder!
Det lokker for mit bange blod;
Ak, fly, min sjæl, og flyv, min fod!
Med angst jeg vejen træder!
Ja, der var een – Hvor er hun nu?
Så dybt hun ligger mig i hu;
Mit blod i brystet brænder.
O Gud, o Gud, walpurgisnat!
Hvor er det med mit hjerte fat?
O fjerne bløde hænder. . .
…………………………………………………………………………
Johannes Jørgensen var en dansk forfatter. Som knap 16-årig rejste han fra fødebyen Svendborg til København for at blive student og læse videre. I 1888 opgav han dog studierne og levede resten af livet som rejsende journalist og forfatter.
I årene 1915-1953 boede Johannes Jørgensen i Assisi i Italien – dog undtaget et ophold i Sverige og Danmark 1939-1946. Fra 1953 til 1956 boede han i Svendborg i det barndomshjem, kommunen havde købt ham som æresbolig.
Fra ganske ung var Johannes Jørgensen en flittig læser, hvis indre og ydre oplevelser tog farve af hans læsning. Han var samtidig en utrættelig dagbogsskriver, der ved sin død efterlod sig ca. 1100 små hæfter med minutiøse (og monotone) iagttagelser af sig selv og af naturen.
Johannes Jørgensen – lyrik og prosa
Er Johannes Jørgensens lyrik tit senromantisk og traditionel i tonen, står hans tidlige prosa, med et væld af præcist sansede detaljer uden centralperspektiv, på højde med tidens kunstneriske impressionisme og videnskabelige interesse for underbevidste og dulgte kræfter i sjælen.
Symbolisme
Titelbladet til de første seks numre af Taarnet (1893) skyldes maleren Mogens Ballin. Redaktøren, Johannes Jørgensen, hentede tårnsymbolet dels hos J.-K. Huysmans, som han skrev et essay om, og i hvis roman Là-Bas (1891) hovedpersonerne fører samtaler om kunst og religion i et klokketårn, dels fra tårnværelset i sin lejlighed på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Kastanievej på Frederiksberg.
Et symbolistisk program bygget på en forvisning om, at verden bag tingenes tilsyneladende ligegyldighed er dyb og meningsfyldt, offentliggjorde Johannes Jørgensen i sit tidsskrift Taarnet (1893-94).
Det moderne gennembrud
En ukærlig pamflet mod Stuckenberg, Livsløgn og Livssandhed (1896), kasserede det moderne gennembruds individuelle lykkebegreb, hvortil Essays (1906) sluttede sig med påvisning af en litterær tendens i modsat retning af Georg Brandes’ hovedstrømninger.
Selvbiografien Mit Livs Legende
I selvbiografien Mit Livs Legende (bd. 1-6, 1916-19; bd. 7, 1928; 2. fork. udg. 1-2, 1949) angiver Johannes Jørgensen sine medfødte grundtræk: længsel efter det svundne, trang til erkendelse af sandhed og forkærlighed for oprør og normbrud. Faust og Ahasverus er hans foretrukne kulturtyper, indtil han vælger at underkaste sig en absolut autoritet bliver kristen.
Kontakt:
E-mail: mail@jensstage.dk
Telefon: 31513842
Adresse: Hvalpsundvej 119 9220 Aalborg Ø.